Regler for udenlandsk arbejdskraft i Danmark – en konkret gennemgang

Udenlandsk arbejdskraft klar til at arbejde på byggeprojekt
BlueCollar-Square-Dark
BlueCollar-Arbejdskraftudengraenser
Picture of Af Casper Sørensen

Af Casper Sørensen

Driftschef

I dette indlæg giver vi dig en oversigt over regler og love for udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og hvorfor udenlandske vikarer er brændstof til vækst for din virksomhed.

Tre opsummerende hovedpointer i dette indlæg:

  • Udenlandske medarbejdere i Danmark skal have en arbejdstilladelse, som skal fornyes løbende. 
  • Statsborgere fra Norden og EØS-lande behøver ingen arbejdstilladelse, mens statsborgere udenfor disse områder altid skal have både arbejds- og opholdstilladelse. 
  • Udenlandsk arbejdskraft øger virksomhedernes produktivitet markant – og vi har siden 2009 specialiseret os i at levere de absolut bedste medarbejdere. 

Table of Contents

Grundlæggende regler for udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Først og fremmest skal udenlandske medarbejdere have en arbejdstilladelse, før de kan gå i gang med arbejdet. Denne arbejdstilladelse er tidsbegrænset, så det er vigtigt, at den fornyes løbende.

Så snart din nye udenlandske medarbejder er startet, har din virksomhed pligt til at betale skat af den udenlandske arbejdskraft. Du kan læse mere om dette på Skats hjemmeside.

Arbejdstilladelse for udenlandsk arbejdskraft – hvilke lande gælder det for?

Statsborgere fra Norden gælder Norge, Sverige, Finland og Island. Borgere fra disse lande kræver ingen arbejdstilladelse.

Statsborgere fra EØS-lande (Schweiz, Liechtenstein og Island), samt EU-lande skal heller ikke have arbejdstilladelse, men de skal ansøge om et EU-opholdsdokument, hvis de skal arbejde i Danmark i mere end 3 måneder. Dette opholdsdokument er deres bevis for, at de har ret til at opholde sig i Danmark.

Statsborgere uden for EU- og EØS-lande og Norden skal altid have en arbejdstilladelse, før du lovligt kan sætte dem i beskæftigelse. Desuden skal disse statsborgere også have opholdstilladelse, hvis de skal arbejde eller bo i Danmark.

Om din fremtidige udenlandske medarbejder skal have arbejdstilladelse, afhænger af deres nationalitet. Den danske udlændingelov skelner mellem personer fra EU-lande, de nordiske lande og personer udenfor EU- og EØS-lande og nordiske lande.

Som virksomhed, der gør brug af udenlandsk arbejdskraft, er det din pligt at lave en ansættelseskontrakt til din kommende medarbejder, uanset hvor de kommer fra.

Hvad er beløbsordningen, og hvordan spiller den ind på arbejdstilladelser?

Beløbsordningen er en mulighed for at ansøge om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis man er blevet tilbudt et job med en årlig løn, der opfylder beløbsgrænsen. Den er i 2024 på 487.000 kroner om året før skat

Sagsbehandlingstiden er normalt en måned, men det kan tage op til tre måneder. Gebyret er i 2024 på 6.290 kroner. Beløbsordningen bliver reguleret hvert år.

Læs meget mere om beløbsordningen her

Nye regler for arbejdstilladelse og beløbsordning

Der er for nyligt kommet nye regler vedr. beløbsgrænsen og arbejdstilladelse, da grænsen i nogle tilfælde kan sænkes til 375.000 kroner om året i løn

Vilkårene er, at bruttoledigheden i Danmark er på under 3,75% på tidspunktet for ansøgningen, og stillingen skal være slået op i mindst 2 uger på Jobnet og EURES-jobportalen. 

Læs dokumentation for loven her

Fordele ved udenlandsk arbejdskraft

Der er mange fordele ved udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det gælder både udenlandske medarbejdere inden for EU-lande og uden for EU-lande.

Den udenlandske arbejdskraft i Danmark er vokset eksponentielt de sidste par år, og det har øget virksomhedernes produktivitet markant.

Udenlandsk arbejdskraft hjælper f.eks. på manglende arbejdskraft og bidrager derigennem til den økonomiske velstand.

Vi oplever, at udenlandske medarbejdere ofte er mere arbejdsvillige og generelt en meget stabil arbejdskraft. De er flittige og øger produktiviteten i de virksomheder, der gør brug af dem.

Udenlandsk arbejdskraft gennem BlueCollar

Som vikarbureau med speciale i udenlandsk arbejdskraft har vi i over et årti arbejdet dedikeret med udenlandske medarbejdere. Vi skaber vækst og værdi for virksomheder, der har brug for kompetent og effektiv arbejdskraft.

Vores vikarbureau er beliggende i Odense, men via vores rekrutteringskontorer i Rumænien og Polen rekrutterer vi kompetent udenlandsk arbejdskraft effektivt og hurtigt – uanset branche og tidsperiode.

Uanset om du har brug for fastansættelse eller midlertidige vikarer, finder vi den bedste løsning til dig og din virksomhed.

Hos BlueCollar lægger vi vægt på tryghed, trivsel og tillid. Det skaber arbejdsglæde og motivation – og er den perfekte opskrift til effektiv og loyal arbejdskraft.

Kontakt os på 70235702 eller besøg vores kontaktside, hvis vi skal tage en uforpligtende dialog om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.